Artikel

Dræbt mand holdt nede af bilbatteri

Politiets omfattende undersøgelser omkring broen på Brovejen ved Gudenåen har sammen med obduktion af afdøde resulteret i politiet efterforsker sagen som en drabssag.

Liget blev fundet i vandet og var holdt nede med et bilbatteri.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser fortsat vidner, der har været i området omkring Brovejen mandag eller i weekenden.

Politiet har identificeret den afdøde.
Der er tale om en udenlandsk mand, men da de pårørende endnu ikke er underrettet, kan Midt- og Vestjyllands Politi ikke komme hans identitet nærmere i offentligheden.

Af hensyn til efterforskningen er Midt- og Vestjyllands Politi fortsat interesseret i at høre fra folk, der har befundet sig i området den seneste uges tid, eller som har set en mand på 30-40 år og kun 165 cm høj, med kort mørkt hår, kort skæg eller lange skægstubbe og iført lyse shorts med lodrette striber.

– Vi ved ikke, hvor manden befandt sig, inden han blev dræbt, så vi er interesseret i at høre fra alle, der måtte have set en mand, der passer på signalementet – uanset hvor han er set, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

(Politifoto)

Dræbt mand bundet til bilbatteri
Den afdøde blev fundet nede i vandet, hvor han var fastgjort til et bilbatteri og blev på den måde holdt nede under vandet.

Genkender du batteriet?
Er det dit batteri, eller har du konkrete oplysninger om, hvor det kan stamme fra, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på 1-1-4.

Batteriet kan også være blevet stjålet i nærheden af gerningsstedet, så hvis du mener at have et sådan batteri, så tjek gerne, at det stadig er på sin plads.

(Politifoto)

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler