STENLILLE: Et supermarked på Fredensvej i Stenlille blev lørdag morgen klokken 8.40 udsat for et klassisk butikstyveri, der udviklede sig til er røveri.
En 38-årig mand kom ind i butikken, hvor han tog 2 dåser sodavand og forlod butikken uden at betale for dem.
En ansat i butikken konfronterede ham med det, og så skubbede den 38-årige til den ansatte, og truede ham verbalt – dermed blev butikstyveriet forvandlet til et røveri.
Politiet blev tilkaldt, og ikke længe efter havde en patrulje fundet frem til den 38-årige, som blev anholdt og sigtet for røveriet.