Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Dumt: Mand sparkede kvinde i ryggen for øjnene af politiet

RANDERS: En mand holdt sig ikke for fin til at udøve vold mod en kvinde i nattelivet i Randers, men politiet var på stedet som vidner.

Natten til lørdag kl. 0430, foran restaurationen Delicious på Storegade i Randers, blev en mand af endnu ukendte årsager vred på en tilfældig kvinde, der sad på et trappetrin.

Manden havde siddet ved siden af kvinden og rejste sig pludselig op og sparkede kvinden i ryggen, så hun faldt om på jorden. Manden skyndte sig derefter væk fra stedet.

Det manden ikke havde set, var patruljevognen der holdt lige over for, samt de to betjente der sad i bilen. De fik hurtigt indhentet og anholdt manden og tilset kvinden, der dog var sluppet med et mærke på ryggen.

Manden blev herefter kørt ind på Randers Politigård, hvor han blev hensat i detentionen indtil afhøring kunne finde sted.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com