Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Efterforskning af voldtægt afsluttet: Voldtægt var pure opspind

AALBORG: Den ansvarlige for Nordjyllands Politis efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen, oplyser i en pressemeddelelse at politiets efterforskning af en voldtægtsanmeldelse fra d. d. 29. april 2022 nu er afsluttet. Konklusionen er klar: Ingen voldtægt har fundet sted.

”Vi har efterforsket anmeldelsen grundigt. Vi har gennemført afhøringer og foretaget en række undersøgelser i især Vestbyen samt indhentet videomateriale,” forklarer vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Det er på grundlaget af dette efterforskningsarbejde politiets konklusion, at anmelderen ikke er blevet udsat for en voldtægt.

”Efterforskningen af denne anmeldelse er derfor afsluttet, og af hensynet til tavshedspligten kan jeg ikke oplyse yderligere om den konkrete sags nærmere omstændigheder,” understreger Frank Olsen, men vicepolitiinspektøren kan slå fast, at borgerne i Aalborg og især i Vestbyen ikke skal frygte, at en gerningsperson i denne sag er på fri fod.

Politiet har ikke flere informationer.

Efterforskede falsk voldtægtssag
Nordjyllands Politi var d. 29. april massivt til stede i området omkring Kastetvej i Aalborg. Politiet arbejdede med en konkret efterforskning af en voldtægt, der skulle være sket mellem kl. 04.00 – 04.30.

Anmelderen var en ung kvinde, som hævdede at hun på vej hjem fra byen mellem kl. 04 og 04.30 blev væltet omkuld af en ukendt gerningsmand på Kastetvej ud for nummer 2, hvorefter hun blev udsat for en voldtægt.

”Den unge kvinde sidder i øjeblikket til afhøring hos os – og vi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder i denne alvorlige sag. Derfor kan jeg udtale mig yderligere detaljerne, og hvad der er sket. Det er det, som vi  nu skal have undersøgt. Men jeg kan sige så meget vi, at vi er til stede omkring Kastetvej, så vi kan få sikret spor, foretaget forhøringer og tekniske undersøgelser,” siger efterforskningsleder, politikommissær Lene Madsen, i forbindelse med politiets arbejde kort efter anmeldelsen.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com