28-årig mand anholdt under mørkelagt politiaktion

GRÆSTED: Onsdag aften omkring kl. 21.30 stormede politibetjente med automatvåben og skudsikre skjolde en lejlighed på Centervejen. En 28-årig mand blev anholdt i lejligheden og ført ud i håndjern.

Betjente fra Nordsjællands Politi kom ud til adressen hvor der blev afspærret flere steder, og sat Romeo-betjente ind til at dække stedet samt til indtrængen i lejligheden.

Hvorfor politiet gik så effektivt til værks er natten til torsdag endnu ikke kendt, men teknikere arbejdede på stedet med ‘forskellige fund’ som man tydeligvis gjorde meget ud af at sikre.

Udover Romeo-patruljerne, som sikrede og stormede adressen, så var der også indsat specialhunde som enten søger efter narko, våben eller sprængstoffer.

– Vi var i går til stede på Centervejen i Græsted, hvor en 28-årig mand i forbindelse med en politiforretning blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Vi har ikke yderligere kommentarer eller oplysninger til sagen, oplyser Nordsjællands Politi.

Der er således ikke nogen oplysninger omkring hvilken type våben politiet fandt, eller hvor mange der er tale om. Om den 28-årige mands ulovlige våbenbesiddelse medfører fremstilling i grundlovsforhør er i skrivende stund ukendt.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?