Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Ung mand skudt i Kokkedal

KOKKEDAL: Lørdag aften, kort efter kl. 21, er en ung mand blevet skudt i Kokkedal ved et drive-by skyderi. Skyderiet skete ved Holmegårdscentret, på Holmegårdsvej.

Omstændighederne omkring nedskydningen af den unge mand er endnu ukendt, men politi i Nordsjælland og i København er i alarmberedskab både i Kokkedal, Lyngby og i København ved Rigshospitalet.

Den unge mand blev skudt ned da en bil, muligvis flere, kørte ad Holmegårdsvej og ved forbikørsel blev der afgivet en række skud hvoraf mindst et skud har ramt den unge mand.

Efter nedskydningen har den unge mands venner kørt ham ind til hovedindgangen på Rigshospitalet, hvor der opstod tumult mellem flere politipatruljer og personerne i bilen.

Ved ankomsten til Hovedindgangen til Rigshospitalet blev bilen omringet af politibiler, og betjente med trukne pistoler kommanderede personerne i bilen til at række hænderne i vejret og stå stille.

Under tumulten blev mindst en sprøjtet i ansigtet med peberspray, det skriver Ekstra Bladet.

Afbrændte biler i Lyngby
Der er fundet to brændende biler under en bro i Lundtofte, og ifølge Nordsjællands Politi er der en sammenhæng mellem nedskydningen af den unge mand i Kokkedal og de to afbrændte biler.

Udover de to afbrændte biler, er der også forlydender om at der skal være afgivet skud i selve Lyngby – det er dog endnu ikke bekræftet fra officiel side.

Ramt i foden af kugle
Nordsjællands Politi har nu oplyst at den sårede unge mand er blevet skudt i foden, og at selve skyderiet skal have fundet sted i Holmegårdscentret – der menes formentlig P-pladsen foran centret som tidligere har været rammen for flere skyderier, senest i august 2012 kvor skudhuller blev fundet i F24 tankstationens bygning.

For mindre end et døgn siden, blev en kun 19-årig mand dræbt med to skud i hovedet i Gladsaxe.

Se artikel og video fra tidligere skyderi i Kokkedal HER

VED DU NOGET ? SEND DIT TIP PÅ SMS TIL 21 86 58 50

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com