Endelig: 2.juni åbner den nye vej mellem Græsted og Gilleleje

Den ny vej mellem Græsted og Gilleleje indvies officielt søndag den 2. juni fra kl. 10, det oplyser Gribskov Kommune.

Nordkystvejen er navnet på vejen, som er anlagt mellem rundkørslen lige nord for Græsted og rundkørslen ved Pårup Station cirka 3 km længere nordpå.

Indvielsen foregår ved rundkørslen tættest på Græsted, og der serveres gratis pølser og brød. Herfra kan man tage sig en gå-/løbe-/rulletur nordpå ad den nye vej – men man skal være væk når klokken slår 13.00 for der åbner Nordkystvejen op for bilerne.

Program:
– Velkomst og taler
– Åbning af vejen: Borgmester og udvalgsformand Brian Lyck Jørgensen kører ad vejen i veteranbil
– Vejen er åben for alle til fods, på løbecykel, løbehjul, rulleskøjter osv.
– Gratis pølser og brød til alle (serveret af Gribskov Ungdomsskole)

Efter indvielsen, omkring kl. 13, forventes det, at vejen åbnes for almindelig kørsel.

Parkering:
Hvis du ønsker at deltage i indvielsen og kommer dertil i bil, er det ikke muligt at parkere lige ved rundkørslen. I stedet henvises til eventpladsen i Græsted (Holtvej 40). Parkér på eventpladsens areal over for Mosteriet for at få den korteste rute. Ruten er ca. 1 km.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?