GRIBSKOV: H.K.H. Prins Christian fylder 18 år. I den anledning inviterer Kongehuset to unge fra hver kommune med til gallataffel på slottet.
Tilbage i august, udsendte Kongehuset en pressemeddelelse, med en invitation til to unge mennesker fra hver kommune.
De to unge mennesker er inviteret til prinsens 18-års fødselsdag, som bliver fejret på Christiansborg slot med et gallataffel.
De forskellige kommuner i Danmark har valgt forskellige metoder, til at finde frem til de 2 unge mennesker, som skal repræsentere deres kommune.
Det skriver TV2 Kosmopol.
Nogle kommuner har valgt at uddelegere opgaven til foreninger eller andre udvalg i kommunen, mens andre kræver ansøgninger på f.eks. video.
Indtil nu, har Gribskov kommune gået stille med dørene i forhold til, hvordan de vil finde de to unge mennesker fra kommunen.
Gribskov kommune trækker lod
Gribskov kommune har nu meldt ud, hvordan kommunen vil finde frem til de to unge mennesker.
Det vil blive afgjort ved en lodtrækning.
For at få dit navn med i lodtrækningen, skal du udfylde formularen på Gribskov kommunes hjemmeside.
Du du være 18 år på dagen for prinsens fødselsdag, som er d. 15. oktober.
Tidsfrist for udfyldelse af formularen er onsdag d. 13. september.
Selve lodtrækningen vil foregå allerede torsdag d. 14. september. Og de udvalgte vil blive kontaktet samme dag ml. kl. 17-18, med informationer omkring det praktiske.
Deltag i lodtrækningen og udfyld formularen her.
RELATERET LÆSNING
Hvis “glasskoen” passer, kan du være en af de heldige, som kan tage til bal på slottet