DEBATINDLÆG: Gribskov Kommune mangler 30 mio. kr. på servicerammen til næste år. En stor del af presset kommer fra stigende udgifter til specialområdet – og fra, hvordan kommunen ellers har valgt at forvalte sine penge. Og administrationens svar er så, at almenområdet skal lukke en skole og indføre mere områdeledelse på resten?
Vi har ikke brug for endnu en strukturændring eller uklare spareforslag, fremlagt fem minutter i tolv, uden en beskrivelse af, hvilken effekt det vil have for lokalsamfundene eller for medarbejderne. Vi har brug for, at vi sammen arbejder for, at Gribskov får nogle gode folkeskoler, der kan støtte vores børns udvikling og dannelse.
Områdeledelse lyder som en oplagt spareøvelse på papiret. Men i praksis er det en model, flere kommuner allerede har opgivet eller sat spørgsmålstegn ved. Herlev har netop delt deres tre storskoler op i fem selvstændige skoler igen – under mottoet “én skole, én matrikel, én leder” – efter at have indført områdeledelse i 2011. Holbæk rullede i 2021 deres fire skoleområder tilbage til 11 selvstændige skoler med egen leder, bestyrelse og elevråd. Og i Faxe, hvor skolerne i dag er organiseret som storskoler med flere matrikler, er dialogen i fuld gang om selvstændighed.
Det interessante er, at den dokumenterede besparelse ved områdeledelse aldrig rigtig har vist sig. Ser man på nettoomkostningen pr. barn i en række sammenlignelige kommuner, er der ingen klar sammenhæng mellem områdeledelse og lavere udgifter. Til gengæld er ulemperne velkendte: uro for personale, forældre og børn, længere afstand til ledelsen – og i sidste ende risikoen for, at man mister lokal opbakning til skolen.
Gribskov bør ikke gentage en fejl, andre kommuner allerede har rullet tilbage. Vi har brug for selvstændig, nær ledelse og lokal forankring – ikke endnu en strukturreform, som ingen kan se effekten af.
Mvh
Michala B. Kjeldsen
Forperson, skolebestyrelse i Gribskolen
