Er du klar til ‘Den Eneste Ene’?

HUC Musical Den Eneste Ene

Helsinge: Gribskov Ungdomsskole har øvet siden januar på at kunne give den gas med musicalen ”Den Eneste Ene”. I år har hele holdet været presset på tid, da Ungdomsskolen traditionen tro spiller inden påsken, og den  falder tidligt.

En tidlig påske skal dog ikke slå skår i glæden hos de unge, der trods tidspres ikke har sparet på noget og står klar til at fortælle historien om den eneste ene til omverdenen.

I år har de unge taget udfordringen op med den danske musical ”Den Eneste Ene”, og det har bestemt været en udfordring, som har givet dem sved på panden.

Premieren finder sted i dag, fredag d. 11. marts,  og musicalen er fyldt med replikker, som kan genkendes fra filmen af samme navn, instrueret af Susanne Bier. Derudover er der flere sange af blandt andre Thomas Helmig og Jesper Winge Leisner.

Det er ikke kun på scenen, at de kreative unge kan findes i hobetal. Alt lige fra bandet, teknikken, rekvisitører, sminke, film, kiosk mm. er bestående af unge. Til at hjælpe de unge er der frivillige, som hjælper til under forløbet. De frivillige er fordelt ud på forskellige arbejdsområder og er med til at hjælpe og udvikle de unges kreativt, indenfor hele grundtanken om opsætning og afvikling af en musical.

Ungdomsskolen har tidligere spillet forestillinger som ”Grease”, ”Atlantis” og ”Ronja Røverdatter”.

Musicalen er instrueret af Michael Møller-Larsen, koreograf er Trine Egetved og sang/musik-lærer Line Kemner har stået for sangene.

Billetter kan bestilles på Ungdomsskolens hjemmeside www.gribskov-ungdomsskole.dk.

Når man ikke premieren i aften, så er der flere muligheder for at se musicalen. Forestillingen spiller de følgende dage:

Fredag d. 11. marts kl. 19.30 (Premiere)
Lørdag d. 12. marts kl. 15.00
Lørdag d. 12. marts kl. 19.30
Søndag d. 13. marts kl. 15.00
Fredag d. 18. marts kl. 19.30
Lørdag d. 19. marts kl. 15.00
Lørdag d. 19. marts kl. 19.30

HUC Musical Den Eneste Ene
Fotos: HUC Musical, Den Eneste Ene
HUC Musical Den Eneste Ene
HUC Musical Den Eneste Ene
HUC Musical Den Eneste Ene
HUC Musical Den Eneste Ene

 

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?