BORNHOLM: Flere bilister kan godt begynde at støve teoribogen af efter en ATK-kontrol på en skolevej i en 40-zone, her var højdespringeren på skræmmende 85 km/t.
Onsdag d. 21. august foretog ATK bilen en hastighedsmåling ved Sydbornholms Privatskole. Ved målingerne blev 31 personer målt til at køre med for høj hastighed.
Den automatiske trafikkontrol målte højeste hastighed til 85 km/t indenfor tættere bebygget område, hvor hastighedszonen er 40 km/t. på grund af skolesøgende børn.
Der blev optaget 31 hastighedssager, hvoraf 13 sagerne står til klip og 1 til ubetinget frakendelse.