Kriminalmagasinet Politirapporten

Fem anholdt efter fund af skunkvæksthus

NÆSTVED: Efter et tip indfandt politiet sig mandag aften på en adresse i en landsby lidt uden for Næstved. Her fandt politibetjentene et virksomt og effektivt væksthus med over 500 skunkplanter, der stortrivedes.

Der var i alt 508 planter, hvilket svarer til ca. 14 kg skunk, og der blev også fundet godt fire kg færdig skunk på stedet.

Det lykkedes for to biler at stikke af fra adressen, men de blev kort efter indhentet og standset af politiet i nærheden.

I den ene bil var der tre mænd i alderen 23-34 år, som blev anholdt klokken 20.09, mens den anden blev ført af en 32-årig mand.

Den 32-årige virkede påvirket af stoffer, og han havde ikke noget kørekort, så han blev sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden og anholdt klokken 19.45.

En femte mand på 55 år blev anholdt klokken 0.23. De er alle sigtet for salg af narkotika, og de skal nu afhøres nærmere, og der bliver taget stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør