Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Fem biler smadret i morges

HILLERØD: Ialt var fem biler involveret i et større færdselsuheld på Roskildevej, tæt på Hillerød Motortrafikvejen. En bilist måtte klippes fri af sin bil, og vejen sikres med skum på grund af udstrømmende bensin.

 

Brandfolkene udlage skum på kørebanen og to biler, idet der blød bensin ud af to af de implicerede køretøjer. (Foto:Allan Andersen)

Ulykken skete i retning fra Freerslev og ind mod Hillerød, ganske få hundrede meter før Hillerødmotortrafikvejen.

En bagfrakommende bil overså tydeligvis de andre tre biler som enten kørte langsomt eller holdt stille – det er endnu uklart.

Årsagen til at bilisten ikke så de andre biler før det var for sent, kan meget vel skyldes den kraftige sol som har blændet bilisten.

Ved kollisionen knalder de øvrige tre personbiler sammen i et klassisk harmonika sammenstød, som endte med at flere af de ramte biler røg over i en modkørende varebil.

Påkørslen af varebilen var så kraftig, at den var oppe på 2 hjul og tæt på at vælte, men heldigvis fik føreren reddet situationen og holdt bilen på de fire hjul.

Varebilens fører var dog noget chockeret efter ulykken.

To af personbilerne lækkede brændstof som flød udover vejbanen, det gjorde at brandfolkene først måtte udlægge skum over bilerne før man kunne tage sig af de tilskadekomne.

En kvindelig fører af en VW Passat stationcar havde smerter i ryg og nakke, hvorfor hendes bil blev klippet i stykker for at få hende taget ud så skånsomt som muligt.

Der er dog ingen som er kommet noget alvorligt til ved ulykken, mens de matrielle skader er meget omfattende.

Roskildevej var spærret mellem Freerslev og Hillerød Motortrafikvejen frem til kort efter kl. 10.20, hvor vejen igen blev åbnet for trafik.

 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg