Kriminalmagasinet Politirapporten

Fem sigtelser for narkokørsel på 11 timer

Midt- og Vestsjællands politi fik lørdag snuppet ikke mindre end fem narkopåvirkede bilister på blot 11 timer.

Skovkrogen, Kaldred, Eskebjerg – Kalundborg
Kl. 12.05 sigtede og anholdt politiet en 23-årig mand fra Polen, som kørte narkopåvirket i en personbil med trailer påspændt. Manden havde ikke et gyldigt kørekort og nummerpladerne på bilen viste sig at være afmeldt. Han blev sigtet for narkokørsel uden førerret i en uindregistreret bil. Efter en blodprøveudtagelse blev han løsladt, men vil senere høre mere fra politiet.

Strandvejen, Køge
Kl. 20.32 stoppede politiet en narkopåvirket bilist på Strandvejen i Køge. Den 28-årige mand fra Ballerup, som sad bag rattet, blev stoppet i en rutinekontrol, hvor en narkometertest viste positiv for kokain. Med i bilen som passager var en 32-årig mand fra Strøby. Begge mænd blev visiteret og bilen blev ransaget, men betjentene fandt ikke noget ulovligt. Føreren blev anholdt for at få udtaget en blodprøve, som skal påvise indholdet af stof i blodet.

Strandvejen, Svinninge – Holbæk
Kl. 20.50 var betjente fra operativ forebyggelse på patrulje i Svinninge, hvor de stoppede en bilist i en rutinekontrol. Den 48-årige mand fra Munke-Bjergby var påvirket af hash, om blev påvist i en narkometertest. Han blev derfor anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.

Salbjergvej/Sallevvej, Havdrup – Solrød
kl. 23.05 sigtede og anholdt politiet en 28-årig mand fra Ølstykke, som i en narkometertest blev fundet positiv for hash. Efter en blodprøveudtagelse blev han løsladt igen.

Svogerslev Hovedgade, Svogerslev – Roskilde
Kl. 23.26 blev en 23-årig mand fra Borup sigtet og anholdt, da han blev stoppet i en rutinekontrol. Han blev sigtet for narkokørsel i en personbil efter en positiv narkometertest. Han blev løsladt efter at have afgivet en blodprøve

Når svaret på blodprøveanalyserne kommer, vil de sigtede høre mere fra politiet i deres sager.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.