TIBIRKE: Galleri Tibirke åbner udstillingen “Livstræer” lørdag d. 27. maj med en række nye malerier. Alle velkomne.
Galleri Tibirke inviterer til fernisering og udstilling. Udstiller er Lisbeth Sonne, som har fundet sine helt egne former for udtryk, i en på én gang surrealistiske og abstrakte opfundne landskaber.
“Det er Lisbeth Sonnes helt egen vision af træer som livgivende og magiske fænomener i sine malerier såvel som i fotografiet af et gammelt piletræ ved Arresø, hvor Lisbeth Sonne lader den fysiske verden sørge for magien, der tilsammen beriger hinanden”, lyder beskrivelsen i en udsendt pressemeddelelse.
Lisbeth Sonne arbejder i såvel malerier, kunstfotos, fotos og plakatkunst. Kom og kig og få en snak.
Galleriet holder åbent lørdag d. 27. og søndag d. 28. maj kl. 14-17.
Sted: Bisp Absalonsvej 2, Tibirke Sand ( vejen ned til Asserbo Slotsruin )
Se mere på www.galleritibirke.dk.