En 24 årig mand fra Grenaa havde natten til søndag kl. 02.36 tilsyneladende ”glemt” at han havde forbud mod at indfinde sig på en restauration i Østergade i Grenaa.
Han fik gentagne gange besked på at forlade stedet, hvilket han ikke efterkom. I stedet valgte han højlydt at råbe “Magtliderlige svin” og lignede af dørmanden.
Da politiet kom frem, blev han anholdt, hvilket han modsatte sig.
I forbindelse med anholdelsen fremsatte han fornærmelig tiltale mod politiet med endnu en gang “magtliderlige svin samt “Fucking bøsserøve og Fucking idioter.”
Han røg med ind til afrusning i detentionen og blev præsenteret for adskillige sigtelser, da han ud på morgenen vågnede.