FGU inviterer til åbent hus: Søger du inspiration til en ny uddannelse?

HALSNÆS: Er du en af de mange unge som måske endnu ikke har besluttet, hvad fremtiden skal byde på, så er der 25. maj mulighed for at kigge forbi FGU i Frederiksværk. Her inviteres der til åbent hus med både koncert, rundture og mulighed for at få svar på evt. spørgsmål.

FGU er en forkortelse for Forberedende Grund Uddannelse og er et tilbud til unge under 25 år, der har et ønske om at udvikle sig både personligt og fagligt gennem såkaldt praksisnær undervisning med blandt andet workshops og værksteder, der ligner dem man møder ude i erhvervslivet..

Skolen fungerer desuden som et forberedende forløb, der skal gøre eleverne bedre klar til en længere, praktisk eller erhvervsfaglig uddannelse.

Til åbent hus (d. 25 maj) vil det bl.a. være muligt at;

  • Se en koncert med skolens musik- og sammenspilshold –
  • Se hvordan man opsætter, producerer og gennemfører en live video produktion med tre kameraer.
  • Høre omkring tilgange til vellykkede smagssammensætninger, vigtigheden af gode råvarer, samspillet mellem klima, miljø og mad
    samt hvordan det er at have sin hverdag i et køkken. Der vil desuden være klimavenlige smagsprøver, kage, te og kaffe til de besøgende.
  • Få et indblik i træ- og malerholdets arbejde med, at producere div. produkter til eksterne kunder samt internt brug. Vi vil bl.a. vise
  • Hvordan man bygger et bord- og bænkesæt samt en amerikanerstol. Derudover vil vi fortælle omkring værkstedets arbejde med intern renovering af skolen.
  • Få en introduktion til omsorgs- og kreativitetsholdet hvor der bl.a. bliver syet, hæklet, planlagt spil og aktiviteter til både børnehaver og plejehjem. Denne linje er oplagt, hvis du ønsker at få en fornemmelse af, hvordan det er at arbejde indenfor det pædagogiske område samt inden for social- og sundhedssektoren.
  • Få en rundvisning i skolens musik- og indspilningsstudier samt få muligheden for, at lytte til sange og tracks som de nuværende elever arbejder på.
  • Se hvordan auto og metalværkstedet tilgår service og reparation af biler samt svejsning af metal.
  • Få et indblik i hvordan en computer er bygget op. Hvilke elektroniske komponenter består den af. Hvilke funktioner har de forskellige dele og hvordan spiller de sammen. Det vil desuden være muligt at spørge ind til egne computerproblemer og/eller optimering af egen computer til f.eks. gaming.
  • Få en introduktion til HF forberedelsesholdet (AGU). På dette værksted vil underviserne fortælle om hvordan skolen tilgår, tilrettelægger og tilpasser mere bogligt orienterede fag som dansk og matematik på en måde der tager højde for den enkelte elev og deres evt. udfordringer forbundet med disse fag.

Derudover vil det selvfølgelig være muligt, at høre mere omkring hvordan skolens undervisning er bygget op, hvilket sigte skolen har og
bare i det hele taget få et indtryk af skolens faciliteter og hverdagen som elev på FGU.

STED: FGU i Frederiksværk, Industrimarken 2, Frederiksværk
TID: 25. maj kl. 14-18.

Bliv klogere på skolen ved at klikke her: https://fgu-ns.dk/fgu-frederiksvaerk/

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?