Gilleleje: Kommunen er i færd med en offentlig høring for at finde en række vejnavne til Gilleleje Havn. Du kan nå at give dit besyv med, men det skal ske inden 14 dage.
Torskestræde? Filetgyden? Eller hvad med Kutterstien? Gribskov Kommune opfordrer nu borgerne til at komme med gode forslag til en række veje og stier på Gilleleje Havn.
Kommunen har pligt til at sikre tydelig registrering af vejnavne og adresser. Dermed kan borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre på lettest mulige måde finde frem.
Administrationen på Rådhuset i Helsinge er derfor gået i gang med at sikre tydeligere registrering af adresser på Havnen i Gilleleje. Der er i den anledning udarbejdet et forslag til vej- og stinavne til områdets veje, moler og stier i samarbejde med Havnen.
De kan ses her: Forslag til vej- og stinavne på Havnen i Gilleleje
Kom med forslag til navne
Der mulighed for at komme med forslag til navne på de i kortet indtegnede vejforbindelser, inden Teknisk Udvalg tager endelig stilling til navnene. Fristen er 14. august, og forslag til vejnavne skal sendes til:
Center for Teknik og Miljø, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge eller på email til TMS@Gribskov.dk.
Forslag vil blive forelagt Teknisk Udvalg til endelig beslutning.
På kortet herunder kan du se de veje og stier, som der skal findes navne til: