Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Fire unge reddede sig ud: Bil rullet rundt og brudt i brand

HELSINGE: Gribskov Beredskab blev omkring kl. 00.30, natten til søndag, alarmeret om et voldsomt trafikuheld hvor en bil var rullet rundt og brudt i brand. Fire unge mænd var kommet ud af bilen i tide.

 

Nordsjællands Politi havde fået alarmen via 1-1-2, omkring kl. 00.23 men inden politiet nåede frem udviklede der sig pludselig brand i bilen og brandvæsnet blev derfor også alarmeret.

Ved brandfolkenes ankomst stod den forulykkede bil fuldstændig overtændt, og udbrændte hurtigt. Ilden blev dog slukket inden ilden nåede at sprede sig i det grønne område.

Kort forinden de første opkald til 1-1-2 var bilen, en ældre Seat Leon, kørt galt idet den kom med alt for høj fart gennem svingene på Østergade, lige udfor Stenlandsparken, og her mistede den unge fører af bilen kontrollen så bilen kom i slinger. Det endte så voldsomt at bilen endte med at i høj fart skride baglæns op over fortovet til rækkehusbebyggelsen, ryge igennem den kraftige bevoksning og så rulle rundt så den endte liggende på siden i det grønne område til rækkehusene.

Flere beboere på begge sider af vejen blev alarmeret af larmen ved uheldet, og var hurtigt ude ved bilen. Her fik vidnerne hjulpet de i alt fire unge mænd ud af bilen – der gik ifølge vidnerne ikke mange minutter før bilen pludselig begyndte at ryge, og på få øjeblikke brød i brand.

Gribskov Beredskab fik dog hurtigt slukket ilden med bla. skum så det var sikret at ilden ikke kunne blusse op igen og beboerne i området igen kunne sove trygt.

Føreren af bilen, en 19-årig mand fra Helsinge-området blev sigtet af politiet for at have kørt uforsvarligt, kørslen var tydelig dokumenteret ud fra de mange og lange skridspor som den ødelagte bil havde efterladt sig.

Trods de voldsomme omstændigheder ved uheldet, så kom ingen af de fire unge mænd noget til.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com