Kriminalmagasinet Politirapporten

Fire unge sigtet for afpresning: Tvang to unge mænd ind i to biler

HOLBÆK: Lørdag aften kl. 22.34 fik politiet anmeldelser om, at to unge mænd måske blev truet til at overføre nogle penge til personer, som de mod deres vilje var i selskab med i nogle biler i Holbæk by.

Politiet indledte straks en efterforskning og en søgning efter de pågældende biler, som politiet fik lokaliseret kort før kl. 23.00 på Bakkekammen i Holbæk.

I bilerne befandt sig ganske rigtigt de to unge forurettede mænd samt fire mænd i alderen 21-25 år fra Holbæk, Odsherred og Roskilde.

De fire mænd blev alle anholdt som mistænkte for at have afpresset de to unge mænd til at overføre nogle penge.

Efter afhøring af både de forurettede og de fire anholdte valgte politiet og anklagemyndigheden at løslade de fire anholdte i løbet af søndag formiddag, da de fremkomne oplysninger i sagen ikke gav grundlag for fremstilling af de anholdte i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

De er dog alle fire fortsat sigtet i sagen og vil derfor høre nærmere fra anklagemyndigheden, når sagen skal afgøres.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.