Listen af igangværende it-projekter i politiet har de seneste år vokset sig for lang i forhold til politiets kapacitet til at sikre fremdrift og afslutte projekterne. Derfor har Rigspolitiet set nærmere på, hvordan ressourcer og opgaver kan matche hinanden. Det betyder, at flere ufærdige eller planlagte it-projekter i politiet foreløbig sættes på pause eller ikke bliver sat i gang.
Indtil for nylig havde politiet en it-udviklingsportefølje på 83 igangværende eller kommende it-projekter.
Nu arbejder politiet med en portefølje på 45. Antallet af it-projekter under udvikling i politiet skal nemlig reduceres, efter at mængden de seneste år har vokset sig op over, hvad politiet har kapacitet til.
Det betyder, at en række igangværende og planlagte it-projekter foreløbig sættes i bero, mens et antal ellers planlagte projekter ikke bliver sat i gang.
”Vi har generelt en god og stabil it-drift i politiet, men når det kommer til at udvikle nyt, er vi udfordret på en række områder som fx legacy – altså at mange af vores systemer er baseret på gammel it-arkitektur og -teknologi. For at kunne nå i mål med de mest kritiske projekter, er det nødvendigt at prioritere i den samlede portefølje af it-udviklingsprojekter, så vi ikke sætter mere i gang, end vi har kapacitet til at levere på. Det betyder samtidig, at en række projekter må sættes på pause, mens andre ikke vil blive påbegyndt,” siger Stig Lundbech, it-direktør i Rigspolitiet og fortsætter:
”Revurderingen af projektporteføljen bliver samtidigt startskuddet til et større moderniseringsprogram, hvor det er ambitionen de kommende år, at vi får Rigspolitiets infrastruktur og legacy-systemer på omgangshøjde med den teknologiske udvikling – og med de udviklingsbehov der er i politiet. Vi sætter også en indsats i gang, der skal tiltrække og fastholde de mange it-talenter, der gerne vil være med til at opbygge fremtidens digitale politi. Det er den bedste tilgang til at sikre, at vi fremover kan få de mange projekter og udviklingsopgaver i mål.”
Alle forretningskritiske projekter gennemføres
Ud af de ovennævnte 83 projekter arbejdes der videre med gennemførelse af 45 projekter.
Dette er baseret på en vurdering bl.a. af, om projektet har særlig forretningskritisk karakter. Det gælder fx POL-DISP, der er en disponeringsplatform til styring af politiets operative kapaciteter til hverdag og ved større hændelser, POL-Media, der skal forbedre politiets muligheder for at håndtere store datamængder, og et nyt 112-system.
Herudover er der lagt vægt på, om projektet er så langt i dets udvikling, at en nedprioritering vil medføre store økonomiske konsekvenser, om projektet er en forudsætning for udvikling og drift af politiets øvrige it, eller om projektet sikrer opfyldelse af Danmarks EU-Schengenforpligtelser mv.
20 af de 83 it-projekter bliver sat på pause, og vil blive prioriteret, når der er kapacitet til at gennemføre dem. Det forventes, at der tidligst kan påbegyndes prioritering af udskudte projekter til gennemførelse fra 2024, og at det derfra vil tage fire til syv år at gennemføre de udskudte projekter. Det er en forudsætning, at der løbende sker en prioritering af projekter, i takt med at tingene udvikler sig, og at eventuelle nye projekter indgår i denne løbende prioritering.
13 projekter bliver ikke gennemført, og udvalgte projekter fra it-moderniseringssporet i flerårsaftalen redefineres. Hovedparten af de 13 projekter, der ikke gennemføres, var kun i planlægningsfasen og har derfor haft et minimalt brug af midler.
Rigspolitiet har igangsat en længerevarende indsats for at opbygge og forbedre it-organisationen.
Sideløbende med den ændrede prioritering af it-projekter har Rigspolitiet iværksat en række forandringsinitiativer, som skal bringe organisationen op på et højere it-modenhedsniveau. Initiativerne skal blandt andet bidrage til styrket eksekvering, håndtering af legacy-udfordringer, reduktion af teknisk gæld og styrket compliance.
Indsatsområdet om styrket compliance relaterer sig til, at den forsinkede nyudvikling af systemer og processer mv., giver politiet problemer med at leve op til gældende regler og lovgivning på udbuds- og databeskyttelsesområdet. Den forældede it (legacy-systemer) og udfordringerne med eksekvering på it-udviklingen har nemlig konsekvenser for politiets datahåndtering og for politiets evne til at udbyde og genudbyde kontrakter. Blandt projekter, der udskydes, indgår blandt andet genudbud af kontrakter, som enten er udløbet eller står over for snarligt udløb. Politiet vil derfor få flere aftaler, der ikke er udbudt rettidigt.
Dertil kommer, at ældre it-systemer mv. også giver politiet udfordringer med at sikre en moderne og sikker datahåndtering, blandt andet fordi den forældede it-arkitektur giver begrænsede muligheder for systemtilpasninger. Lukning eller udskydelse af projekter kan i den forbindelse betyde, at manuelle alternative løsninger, der skal sikre datasikkerheden, etableres eller forlænges.
Politiet har i en længere årrække haft fokus på at styrke sin udbudscompliance. Dette arbejde fortsætter, men der må forventes udfordringer de kommende år i lyset af den nuværende situation. Samtidig er der med flerårsaftalen afsat midler til en omfattende og nødvendig modernisering af politiets it-understøttelse. I lyset af udfordringerne er det nødvendigt at redefinere nogle af initiativerne, og der arbejdes på at skabe forudsætningerne for denne modernisering.
Fokus på rekruttering og den gode arbejdsplads
Forandringsinitiativerne omfatter blandt andet en nyorganisering af politiets Koncern IT, forøget ledelseskraft, et nyt setup for rekruttering og en ny samlet styring af alle politiets it-projekter. Derudover er der et øget fokus på at udvikle politiets Koncern IT som en attraktiv arbejdsplads – der kigges blandt andet på de fysiske rammer og på medarbejdernes interne udviklingsmuligheder.
”Vores opgave er at udvikle og drifte politiets it-systemer, så vi kan være det bedste politi for borgerne. Det gør vi bedst ved at være en moderne og attraktiv arbejdsplads med rammerne i orden, og hvor der er en sund balance imellem antallet af hænder og antallet af opgaver,” slutter it-direktør i Rigspolitiet Stig Lundbech.
FAKTABOKS
Sådan er projekterne blevet prioriteret:
Prioriterede projekter
Som eksempler på højt prioriterede projekter, der gennemføres som planlagt, kan nævnes:
• Schengenprojekterne (fem projekter)
• POL-DISP (disponeringsplatform til politiets kapaciteter)
• POLmedia (platform til lagring af store mængder data, fx billeder og video)
• Nyt 112
• Genudbud af AFIS (system til håndtering af fingeraftryk)
• POLSAS i Grønland og Færøerne
• IAM (Identity Access Management)
• Øget anvendelse af Automatisk Nummerpladegenkendelse (ANPG).
Hertil kommer også prioritering af seks forudsætningsskabende teknologiprojekter, som er en forudsætning for udvikling af politiets it og for at sikre fortsat stabil drift i systemerne. Samtidig prioriteres 13 igangværende initiativer med planlagt afslutning senest i 2. kvartal 2023.
20 projekter udskydes
Politiet vil udskyde 20 projekter til et senere tidspunkt, når der er kapacitet til eksekvering heraf.
Disse omfatter blandt andet:
• Projekt om stræknings-ATK, støjstærkasser og forsøg med rødlyskontrol
• Udlæsning af fingeraftryk
• Forenklet digital forkyndelse
• Analyseplatform til screening og prioritering af hvidvaskunderretninger.
13 projekter lukkes
13 udviklingsprojekter lukkes. Der er tale om projekter, der har haft et meget lille eller intet ressourceforbrug, og som ikke anses som kritiske for forretningen.
Disse omfatter blandt andet:
• Infrastruktur til WiFi-opdatering af Bifrost-software, når patruljevogne, motorcykler mv. er i nærheden af WiFi-hotspot.
• Understøttelse af mulighed for at søge fingeraftryk i SIS (Schengen Information System) til at forstærke udlændingekontrollen internt i Danmark, herunder understøttelse af, at man via mobiltelefon kan optage en persons fingeraftryk og fremsøge disse fingeraftryk.