Flere kontanthjælpsmodtagere i Gribskov i varig beskæftigelse

Jobcenter

Indenrigsministeriet har sammenlignet, hvor godt det lykkes at få borgere, der modtager kontanthjælp, i varig beskæftigelse. Gribskov Kommune ligger foran sine nabokommuner og markerer sig positivt på Danmarkskortet, lyder det i en pressemeddelelse fra Gribskov Kommune.

For mange er arbejde ikke blot arbejde: Et meningsfuldt arbejde er ofte vejen til at føle, at man bidrager til fællesskabet og gør en forskel.

Derfor glæder det, ifølge en pressemeddelelse, Michael Hemming Nielsen, formand for Gribskov Kommunes Beskæftigelse- og Ungeudvalg, at en ny undersøgelse fra Indenrigsministeriet viser, at Gribskov Kommune hjælper mange fra kontanthjælp og i varigt job:

“Jeg er fuldt overbevist om, at alle ønsker at bidrage, hvor de kan. Derfor er det også dejligt, at Indenrigsministeriets undersøgelse viser, at Jobcenteret i Gribskov hjælper mange til et job, som de holder fast i. Det er godt, at flere borgere, der modtager kontanthjælp, bliver hjulpet i den rigtige retning og finder et arbejde, de finder meningsfuldt.”

I Indenrigsministeriets undersøgelse defineres varigt job som længere end 12 måneder. I Gribskov er det lykkedes at få 53,9% af kontanthjælpsmodtagerne i et varigt job i 2020/2021. Det tal er højere end landsgennemsnittet, som ligger på 50%. Dermed ligger Gribskov Kommune både foran sine nabokommuner og markerer sig positivt på Danmarkskortet.

Efter corona er det gået stærkt
Da corona brød ud, havde kontanthjælpsmodtagere i hele landet svært ved at finde beskæftigelse. Det gjaldt også i Gribskov Kommune, hvor antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere var oppe omkring 70 borgere. Siden har tallet i perioder været helt nede på 15.

På Jobcentret i Gribskov Kommune tilskrives den udvikling, at man har skruet op for indsatserne. Jobcentret tilbyder i højere grad personlige samtaler og hjælp til ansøgningsprocessen. Derudover har der været et øget jobrettet fokus hos de sagsbehandlere, der arbejder med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Dertil har Jobcentret et team af medarbejdere i Virksomhedsservice. Virksomhedsservices opgave er at formidle relevante stillinger mellem jobcentrets brugere og kommunens virksomheder.

“Den hyppige kontakt og den hurtigere afklaring hjælper flere til at finde et arbejde, de beholder. Dertil har Virksomhedsservice i høj grad haft fokus på at skaffe faktiske arbejdspladser og ikke bare praktikker. Og det er jo helt klart værd at glæde sig over – at vi nu kan se, at vores indsatser rent faktisk får flere i varigt job, siger Kim Thonsgaard, næstformand i Udvalget for Beskæftigelse og Unge, i den udsendte pressemeddelelse.

Både arbejdsmarkedet og kontanthjælpsmodtagerne er blevet mere åbne
Lige nu efterspørger arbejdsmarkedet i Danmark arbejdskraft. Deri ligger en del af forklaringen på, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er lavt.

Men samtidig er der sket en udvikling i bevidstheden om hvem, der kan besidde hvilke typer job. Både hos virksomhederne og de jobsøgende. Det forklarer Vivi Stausholm, centerchef for Job og Unge i Gribskov Kommune, i den udsendte pressemeddelelse.

“Under corona fik mange jo for eksempel job på deltid indenfor sundhedssektoren. Det har givet nogle, som før havde modtaget kontanthjælp længe, en oplevelse af, at de sagtens kan besidde et arbejde. Det handler blandt andet om at starte med det antal timer, der fungerer for både den ansatte og virksomheden.”

“Det er blevet tydeligt for mange, at vi på hver vores måde skal tage socialt ansvar. For en virksomhed kan det for eksempel betyde, at man ansætter en medarbejder med udfordringer, som før i tiden blev set som diskvalificerende. Her gør vores Jobcentre og Virksomhedsservice et godt stykke arbejde ved at gå ind og afstemme mellem kontanthjælpsmodtageren og virksomheden, så det ender i et ansættelsesforhold, der varer ved, forklarer Viv Jepsen i pressemeddelelsen.

På Jobcentret skaber denne udvikling en godartet effekt: For når flere kommer i arbejde, kan Jobcentret bruge flere ressourcer på at kvalificere og støtte dem, som har de største udfordringer.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?