Flittige indbrudstyve anholdt: Er nogle af tyvekosterne dine?

Politiet har igennem et stykke tid overvåget to litauere med usædvanlig meget klister på fingrene. De to blev anholdt torsdag formiddag, og der er pt. fundet over 250 tyvekoster – måske nogle af dine ting er imellem?

Nordsjællands Politi’s Indbrudsgruppe slog torsdag formiddag til mod nogle organiserede tyve, de blev anholdt i deres Citröen MPV som nærmest flød med tyvekoster.

Det var dog langtfra en tilfældighed, idet betjentene fra Indbrudsgruppen har overvåget de to mænd fra Litauen, og de fremstilles fredag i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Sagen startede i starten af juli måned hvor de to mænd forsøgte at sende en 40 kilo tung pakke med Postvæsnet, den gik ikke og så blev pakken delt op i flere pakker, der skulle sendes fra Danmark til Litauen.

Pakkerne blev snuppet i tolden, idet de bla. indeholdt batterier og det viste sig at kasserne indeholdt en lang række tyvekoster fra indbrud. Politiet fortsatte efterforskningen og blev torsdag igen tippet om en mistænkelig pakkeafsendelse – og så klappede håndjernene.

De to mænd blev overvåget af flere betjente da de gik ud til deres bil – her blev de overrasket af betjentene og straks anholdt, idet deres bil nærmest flød med tyvekoster.

– Vi har alverdens værktøj, en masse kaffekapsler, fjernsyn, en PC-skærm, flere kameraer, parfumer, tøj og sko, to fiskestænger, 6-7 vielsesringe, mange bærbare PC’ere, stakkevis af mobiltelefoner og sølvtøj, fortæller Michael Staal fra indbrudsgruppen, Nordsjællands Politi, til Politirapporten.nu.

Fællesskaber

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lokal handel

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Nordsjælland har at tilbyde. Kig her igen snart.

Debatindlæg

TV NORDKYSTEN

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?