Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Flugtcyklist efterlyst: Hvem påkørte fem-årig dreng?

GILLELEJE: En lille fem-årig dreng måtte lægges i respirator på Rigshospitalets Traumecenter efter han blev påkørt af en cyklist på Østre Allé lørdag aften ved 19-tiden. Cyklisten stak af fra uheldet og har endnu ikke meldt sig.

Ifølge Nordsjællands Politi skete ulykken på  Østre Allé udfor nr. 32, her blev den lille fem-årige purk ramt af cyklisten og tilføjet en meget kraftig hjernerystelse. Det var så alvorligt at den lille dreng blev kørt med udrykning til Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvorfra han senere blev overført til Rigshospitalets traume Center.

Lykkeligvis er de seneste meldinger at den fem-årige dreng slipper fra ulykken uden men, på trods af at det undervejs blev nødvendigt at lægge ham i respirator. Et tydeligt tegn på den alvorlige skade var en stor bule i baghovedet og opkastninger efter ulykken.

Cyklisten der påkørte drengen kørte fra stedet uden at give sig til kende, han beskrives som A; Mand, dansk udseende, 50-60 år gammel, almindelig af kropsbygning og iført grøn t-shirt, shorts og cykelhjelm.

Kontakt Nordsjællands Politi på 1-1-4 hvis du var vidne til ulykken eller genkender den efterlyste cyklist.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce