Kriminalmagasinet Politirapporten

Fodgænger kørt ned af cyklist – og sigtet for biltyveri

SLAGELSE: En 65-årig cyklist alvorligt kvæstet efter sammenstød med fodgænger.

En 65-årig mand er alvorligt tilskadekommen, efter han torsdag, på Kalundborgvej, klokken 01.29 kom cyklende på elcykel og ramte en fodgænger, som han tilsyneladende havde overset.

Ved sammenstødet væltede den 65-årige og slog hovedet alvorligt, og han blev med ambulance indbragt til Slagelse Sygehus.

Den 41-årige fodgænger der blev ramt af cyklisten kom ikke til skade, og ringede efter ambulance til den kvæstede 65-årige mand.

Den 41-årige gjorde det rigtige på uheldsstedet, men ønskede imidlertid ikke at tale med politiet, fordi han var eftersøgt til afsoning af en fængselsstraf så den 41-årige stak af fra ulykkesstedet inden en patrulje nåede frem.

Telefonnummeret den 41-årige mand havde brugt førte politiet frem til en adresse på Ingemannsvej, her mødte betjentene den 41-årige mand – og det førte til en sigtelse mod den 41-årige mand.

Han blev taget på fersk gerning med at lave reparationer på en stjålet bil, hvorefter han blev anholdt og sigtet for biltyveri.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.