Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Fødevarestyrelsen advarer mod køb af sundhedsfarlige kosttilskud via Facebook

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod sundhedsskadelige kosttilskud, der kan medføre hjerneblødninger og hjertestop. Produkterne bliver solgt fra en Facebook-profil med opdigtet navn.

​Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at bruge en række kosttilskud, der indeholder det farlige kemiske stof 1,3-dimethylamylamin (DMAA), som kan give alvorlige effekter som hjerneblødninger og hjertestop.

De sundhedsfarlige kosttilskud, som Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod er:

Hammer Labz Oxy-Dren
Skull Labs Angel Dust
Skull Labs Ultimate Fat Killer Ripper
URX Bombsell
USPLabs OxyELITE Pro.

Kosttilskuddene bliver solgt via en opdigtet profil på Facebook under navnet Martin “Kongen” Hansen. Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, som har købt kosttilskud med et indhold af DMAA til at kassere dem.

Da forhandleren ikke er registreret og da produkterne ikke er anmeldt hos Fødevarestyrelsen, bliver forhandlingen efterforsket af Fødevarestyrelsens rejsehold, som arbejder på at få stoppet salget.

Fødevarestyrelsen anbefaler altid forbrugerne at søge grundig information om et kosttilskud inden et køb på nettet. Undersøg altid, om produktet er anmeldt som kosttilskud i Danmark og herved underlagt Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol.

Læs mere om DMAA: DTUs seneste risikovurdering

​Læs om køb af kosttilskud på nettet 

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com