I DAG KL. 13: Folkemøde om en renere Arresø: Hvad skal der til?

HALSNÆS: I dag, 29. september kl. 13, inviteres der til folkemøde om hvad der skal til for at få renset Arresø, gerne så man igen kan bade i den uden at frygte for forurening.

“Vi vil have Danmarks største sø renset, så vi kan bade, fiske, lege og sejle i en ren smuk sø hvor natur og biodiversitet trives”.

Sådan lyder oplægget fra initiativgruppen Ren Arresø, der søndag 29. september inviterer til folkemøde fra kl. 13-15.

På folkemødet deltager, ifølge beskrivelsen for arrangementet, borgmestre fra de berørte kommuner, ligesom man også kan høre fra eksperter i at rense forurenede søer.

“Så sæt kryds i kalenderen og mød talstærkt op! Der er penge til rensning af søer i diverse vandmiljøplaner, men det kræver, at vi presser på og viser lokalt engagement. Det kræver en stærk alliance mellem involverede kommuner, staten, eksperter og ikke mindst os borgere”, lyder budskabet.

Tid og sted: Søndag den 29. september kl.13 ved Auderød Havn, Auderødvej 89, Frederiksværk.

PROGRAMMET:
Kl. 13.30:
Velkomst ved RenArresø Initiativet, Lotte Andersen og Claus Bindslev

Kl. 13.45: Debat 1: Hvorfor Ren Arresø?
Deltagere:
Louise Colding Sørensen, Natur, Miljø og Klimaudvalget (formand) Hillerød
Peter Heltoft Schaarup, Chef for By og Miljø, Halsnæs
Jens Lykkebo fra Dansk Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og foreningen Danmarks Vilde Natur.
Moderator: Kim Bildsøe Lassen

Kl. 14.30: Samtaler og præsentation ved foreningernes boder, mad og drikke

Kl. 14.45: Hvordan Ren Arresø? Stop udledning – start restaurering. Hvordan kan vi starte nu, hvad er pris og tidsramme?
Deltagere:
Birgith Sloth, Biolog og international og lokal forkæmper for beskyttelse af truet dyr og natur.
Kaare Larsen, Naturnationalparken, forperson og landmand
Thomas Aabling Vandmiljø, Phoslock og andre rensningsløsninger
Kasper Reitzel, Ph.d., Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Moderator: Claus Bindslev

Kl. 15.30: Samtaler ved foreningernes boder, mad og drikke

Kl. 15.45: Hvornår og hvem kan gøre Arresø ren? Hvordan kan Ren Arresø blive Danmarks største demonstrationsprojekt på et land med rent og klart vand? Hvad kan vi gøre sammen? Hvem tager de næste skridt?
Deltagere:
Kirsten Jensen, Borgmester i Hillerød
Bent Hansen, Borgmester i Gribskov
Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus
Kirsten Brosbøl, tidligere minister, forperson Klimaskovfonden og Dansk Miljøteknologi
Moderator: Kim Bildsøe Lassen

Kl. 16.30: Hvad kan vi selv gøre nu? Samtaler og debat ved boder og på pladsen

Kl. 16.50: Næste skridt og tak for i dag ved RenArresø Gruppen

Kl. 17.00: Pladsen lukker.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?