Mandag formiddag kl.10.20 kørte en 31-årig mand fra Slagelse alt for stærkt på Køge Bugt Motorvejen ved Greve, hvor han af politiets videobil målt til at køre 143 km/t, selvom den højeste tilladte hastighed på stedet er 110 km/t.
Bilisten blev derfor bragt til standsning og da der var mistanke om kørsel under indflydelse af narkotika blev bilens fører narkotestet.
Den 31-årige mand blev testet positiv for hash med narkometeret, så han blev sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve.
Ved en visitation blev den anholdte mand fundet i besiddelse af et større kontantbeløb, og da han havde omfattende gæld til politiet for ubetalte bøde, blev størstedelen af pengene taget fra ham som inddrivelse af gæld.
Han fik kun lov at beholde et takstmæssigt beløb til resten af måneden.
Efter blodprøveudtagelsen blev han løsladt, og nu afventer resultatet af blodprøven, hvorefter han vil høre mere i sin sag.