Foredrag: ”Den hypnotiske oplevelse”

GRÆSTED: Kom og hør coach og hypnoterapeut Jesper Meyer Hvidberg, når han fortæller, hvad hypnose egentlig er og kan bruges til. Det sker på BLIK – Græsted Bibliotek torsdag 21. april kl. 19.

Mange forestiller sig hypnose som noget, hvor en mand med høj hat svinger med et pendul og får sagesløse frivillige fra publikum til at stå på et ben og sige kykeliky – men med dette foredrag  bliver begrebet hypnose afmystificeret, og deltagerne bliver klogere på de fordele det kan have, når man styrker sin ”bevidsthed om det underbevidste sind”.

Foredraget holdes af coach og terapeut Jesper Meyer Hvidberg, som har ”nørdet” med hypnose i fire år, og bruger det i sit daglige arbejde.

Der vil være mulighed for at deltage i øvelser, der giver bud på hypnotiske fænomener, men der vil ikke være terapeutisk behandling.

Foredraget må gerne betragtes som ”infotainment” (og ikke et hypnoseshow), da der vil være både informationer og faglig viden, samt nogle mere kulørte indslag og øvelser omkring de hypnotiske fænomener.

Deltagelse i øvelserne er helt frivillig.

Der er gratis adgang til foredraget, men tilmelding er nødvendig og kan klares via bibliotekets hjemmeside gribskovbib.dk

Der er mulighed for at deltage i fællesspisning kl. 17.30  – det kan man også læse mere om på hjemmesiden.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?