Foredrag: Hvor tæt er vi på at kunne kolonisere Månen og Mars?

GILLELEJE: De fleste af os har enten læst bøger eller set film med månebaser og vandreture på Mars, men selvom vi har udviklet os væsentligt siden 1960’ernes månekapløb, så er vi endnu et stykke fra at kunne nyde en kold fadøl på månen. Eller er vi? Hør astrofysiker Christina Toldbo give sit bud på, hvor tæt vi er på at realisere planerne om at kolonisere vores nærmeste naboer.

 

Biografen i Kulturhavnen inviterer til et foredrag om NASA’s og ESA’s konkrete planer for udforskning af rummet og kolonisering af Månen og Mars.

Christina Toldbo. Foto: Presse.

Astrofysiker Christina Toldbo er uddannet fra Niels Bohr Instituttet i København og har arbejdet for den Europæiske Rumfartsorginisation ESA. Hun har speciale i menneskelig udforskning af rummet og kolonisering af Månen og Mars og har blandt andet arbejdet med genetisk manipulation af planter, så de kan overleve i rummet. I dag er hun phd-studerende ved DTU Space, hvor hun beskæftiger sig med at navigere og styre rumfartøjer bl.a. på rejser til Månen og Mars.

“Menneskelig udforskning af rummet hander om lysten til at lære noget nyt om os selv og vores plads i universet. Når vi skal sende mennesker ud i rummet, presser vi både teknologi og mennesker til sit yderste. Det er et spændende og tværfagligt felt, hvor nye teknologier opstår, og mennesker over hele verden arbejder sammen”, lyder det i en udsendt pressemeddelelse om det kommende foredrag.

Christina Toldbo har gennem sit arbejde hos ESA og sin uddannelse til astrofysiker mødt astronauter, nobelprisvindere og besøgt nogle af verdens mest interessante videnskabelige stationer, som er lukket land for den almindelige befolkning. I sine foredrag gør hun brug af sine oplevelser og drager paralleller mellem opdagelsesrejser i rummet og de små opdagelsesrejser i hverdagens videnskab.

Menneskelig udforskning af rummet: fakta og fiktion

  • I disse dage hører vi om one-way missioner til Mars, minedrift på Månen, genbrugelige raketter og intergalaktiske rejser. Men hvad er fakta, og hvad er fiktion? I dette foredrag kan du høre om NASA’s og ESA’s konkrete planer for udforskning af rummet.
  • Foredraget giver indblik i, hvor mennesket som race bevæger sig hen og udforsker, hvad der kan lade sig gøre med vores nuværende teknologi.

TID: Torsdag d. 4. november kl. 17-18.30.
STED: Gilleleje Bibliotek, Børnetrappen.
ENTRE: Entre: 30 kr. Bestilling her: Foredrag: Udforskning af Rummet.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?