Foredrag: Kom godt i gang med vedvarende energi i Gribskov kommune

GRIBSKOV: Det kræver borgerinitiativer, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Borgerne bør blive den drivende kraft i den grønne omstilling og sikre, at vores politikere, kommuner, foreninger og virksomheder understøtter borgernes arbejde og ikke omvendt. Det er budskabet på et kommende foredrag.

På et foredrag 21. marts i Ramhuset vil Dan Holt Højgaard, der har en kandidatgrad i statskundskab Københavns Universitet og er leder for initiativet ‘Deltager Danmark‘, tale om, hvordan vi kan nå målet om at blive CO2 neutrale på landsplan.

Deltager Danmark samarbejder med kommuner om at skabe den nødvendige borgerinddragelse for at nå de fælles klimamål vi har sat for Danmark. Men det kræver en anden tilgang til borgerinddragelse end normalt, lyder budskabet.

Foredraget vil derfor præsentere en anden tilgang og metode til at nå disse mål. Deltager Danmark arbejder for Velux-fondenes projekt ”70i30″ som har til mål at understøtte kampen for at reducere CO2 udledningen med 70% i 2030 og 100% i 2050.

At nå målet kræver en vedvarende energi-forsyning, en reduktion af antallet af biler, en ændring af vores fødevarevaner samt en reduktion af vores forbrug – og mange andre initiativer.

Aftenen vil derfor være en blanding af et teoretisk oplæg kombineret med erfaring og viden fra de mange lokale projekter rundt fra hele landet.

“Vi håber på, at aftenen vil inspirere såvel indbudte lokale politikere som borgere”, forklarer Gribskov Folkeuniversitet i en udsendt pressemeddelelse.

Tilmelding kan ske ved at klikke på følgende link. Det koster 80 kr. at deltage.

Se 2023 forårsprogram og tilmeld på gribskovfu.nemtilmeld.dk.

I tilfælde af aflysning af foredraget tilbageføres det indbetalte beløb til kortholders konto. Såfremt der er ledige pladser, er det muligt at betale med MobilePay ved indgangen.

TID: Tirsdag 21. marts kl.19-21
STED: RAMhuset, Frederiksværkvej 109, Ramløse
ENTRE: Pris 80 kr.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?