Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Foredrag: Lev livet godt og bæredygtigt.

Efterhånden ønsker flere og flere af vi forbrugere at leve bæredygtigt og tage hensyn til klimaet og til klodens sparsomme ressourcer. Men det er ikke altid let at omsætte ønskerne til konkret handling og gennemskue om det, vi rent faktisk gør med hensyn til bl.a. indkøb og sortering af affald, har en effekt.

Med udgangspunkt i sin nye bog ”Lev livet godt og bæredygtigt” giver Leif Sønderberg praktiske og konkrete eksempler fra hverdagen på, hvad vi selv kan gøre for at leve mere bæredygtigt og f.eks. foretage mere klimavenlige indkøb: hvad skal vi kigge efter, og hvad betyder de enkelte mærker.

Leif Sønderberg tager udgangspunkt i FN’s verdensmål, og gennem omfattende studier omsætter han verdensmålene til konstruktive handlinger i hverdagen. I bogen ”Lev livet godt og bæredygtigt” vises det gennem mere end 500 forslag, hvordan vi kan starte i det små og efterhånden tage større og større skridt for at leve bæredygtigt.

Leif Sønderberg Petersen er SDG-konsulent (konsulent i bæredygtighed) og magister i naturvidenskab og kommunikation. Leif Sønderberg har stiftet konsulentfirmaet GOAL:SUSTIAN, som giver rådgivning i forbindelse med implementering af FN’s 17 verdensmål.

Du kan høre om mulighederne i at opnå en mere bæredygtigt nær fremtid tirsdag den 25. januar 2022 kl. 19.00 – 21.00. Kulturhavn Gilleleje, Bio 2, Peter Fjelstrup Vej 12, 3250 Gilleleje.

Arrangementet er blevet til i samarbejde med Gilleleje Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet.

Pris 90 kr. Tilmelding er bindende – og sker på dette link.

Seneste nyheder:

Tip os!