Foredrag om meningen med det hele

Ramløse: Hvad er meningen med livet? Hvad går det hele ud på?
De spørgsmål har de fleste nok på et eller andet tidspunkt stillet sig selv – religiøst troende eller ej, og om ikke før, så når voldsomme begivenheder griber ind i ens liv.
Men hvad er det i menneskets sind, som gør spørgsmål som mening eller meningsløshed så interessante? Det er selve det eksistentielle fænomen, at vi modsat dyrene er bevidste om vor egen eksistens, herunder at vi skal dø, at vi er frie til selv at bestemme vort livsindhold – uanset vore individuelle vilkår – at vi i princippet er isolerede enkeltindivider, og at vi til tider opfatter tilværelsens vilkår som meningsløse.
Lektor, psykolog og eksistensforsker Bjarne Jacobsen fra Roskilde Universitet vil i et foredrag i Ramløse Sognelænge d. 13. januar drage paralleller til tanker, som tidligere eksistentielle tænkere – i særlig grad Søren Kierkegaard – allerede gjorde sig.Tid: Tirsdag den 13. januar kl. 19.30-21.30.
Sted: Sognelængen ved Ramløse Kirke.
Entre: 80 kr. pr. person. Det er muligt at betale kontant ved indgangen.
Arrangør: Gribskov Folkeuniversitet og Ramløse Kirke.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?