Foreningerne i Helsinge støtter uhyggeligt arrangement

HELSINGE: Foreningerne i Helsinge bakker talstærkt op om det forestående Halloween arrangement, som løber af stablen på fredag d. 27. oktober mellem 18.00-20.00.

Helsinge erhvervsforening, Gadekærsforeningen, Helsinge Powerbank, Helsinge – Danmarks bedste børneby og Gribskov seniorcenter er blandt en række af foreninger i Helsinge, som bakker op om Halloween arrangementet centreret omkring midtbyen, på fredag. d. 27. oktober.

Alle foreningerne har arbejdet sammen for at gøre aftenen uforglemmelig og meget (u)hyggelig.

Sammen står foreningerne for, at gågaden bliver til en skræmmende rute med uhyggelig belysning, farlig pynt og en rædselsvækkende tur på ‘pop-up kirkegården ved gadekæret.

Foreningerne har været flittige
Størstedelen af forretningerne i, og omkring, gågaden bidrager til dette års Halloween arrangement.

De pynter op i vinduer og ude foran deres butikker. Derudover, står de klar med slik og godter til de mange udklædte børn, som kommer forbi med deres spande og råber ‘slik eller ballade’.

Mange af forretningerne i gågaden er desuden medlemmer af Gadekærsforeningen.

Gribskov Seniorcenter har også været på overarbejde den seneste tid.

De har siddet flittigt foran symaskinerne og kreeret skræmmende figurer, til et endnu ukendt formål.

Dog er det højst sandsynligt at de gysende figurer skal pynte og skræmme et sted i byen.

Halloween i Helsinge handelsby løber af stablen fredag. d. 27. oktober, kl. 18.00-20.30. 

Du kan læse mere om arrangementer her og se hele ruten her.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?