Gribskov: Formand for Teknisk Udvalg Bo Jul Nielsen (S) hejser søndag det Blå Flag som tegn på, at kvaliteten af sand, vand, sikkerhed og faciliteter er helt i top. I alt ni strande i kommunen får Blå Flag fra Friluftsrådet
Et blåt flag er et tegn på en ren strand. Og det er vigtigt set med turismens øjne. Derfor er det glædeligt, at Gribskov Kommune kan hejse hele nu blå flag langs kysten som signalerer, at badevandet er af yderste kvalitet, faciliteterne er gode, det er sikkert at bade, der er miljøinformation og masser af aktiviteter.
De Blå Flag er tildelt af Friluftsrådet og findes ved følgende strande:
· Stængehus Strand
· Tisvildeleje Strand
· Strandbjerggård Strand
. Rågeleje Strand
· Smidstrup Strand
· Tinkerup Strand
· Gilleleje Veststrand
· Strandbakkerne
· Dronningmølle Strand
Flaghejsning på Tinkerup Strand
I år bliver sæsonstarten skudt i gang på Tinkerup Strand. Det sker søndag d. 5. juni 2015 kl. 10, hvor formand for Teknisk Udvalg Bo Jul Nielsen hejser det Blå Flag. Mødestedet er ved flagstangen og alle er velkomne.
Fakta
Hvilke sikkerhedsfaciliteter er der på en Blå Flag strand?
En Blå Flag strand skal have et passende antal og funktionsdygtigt sikkerhedsudstyr samt førstehjælpsudstyr, og der skal være en nødtelefon på eller i nærheden af stranden.
På nogle Blå Flag strande forefindes også livreddere. I tilfælde af forurening, opblomstring af giftige alger eller lignende vil du blive advaret herom.
Klik på kortet for at se alle landets strande med blå flag: