Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Formentlig ingen kriminel handling bag 27-årigs død

AALBORG: Politiets foreløbige undersøgelser tyder på, at der ikke ligger en kriminel handling bag den 27-årige mands død. De pårørende er underrettet.

Sådan lyder konklusionen fra efterforskningsledelsen efter et intenst efterforskningsarbejde hen over aftenen d. 18. juli og natten til d. 19.juli, der skulle belyse omstændighederne omkring dødsfaldet, oplyser vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der betegner det som et dødsfald under tragiske omstændigheder.

”Vores efterforskning fortsætter dog i dag: Vi skal blandt andet have fastlagt dødsårsagen helt præcist. Derfor skal der være retsmedicinske undersøgelser. Og vi skal også have kortlagt den afdødes færden fra lørdag aften og frem til, at han blev fundet mandag sidst på eftermiddagen,” siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg.

Politiet hører gerne fra borgere, der kan bidrage til at kortlægge den 27-åriges færden op til dødsfaldet. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Politiets undersøgelser ude på findestedet på Nibevej er afsluttet.

Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ingen yderligere kommentarer til det tragiske dødsfald. De pårørende er underrettet.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com