Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Formodet gerningskvinde bag flere tilfælde af bedrageri er anholdt

En 24-årig kvinde er sigtet for bedrageri flere steder i Sønderjylland i midten af april 2024.

Den kvinde, som menes at stå bag flere tilfælde af bedrageri i henholdsvis Nordborg, Sønderborg midtby og Aabenraa midt i april, er nu anholdt.

Det drejer sig om en 24-årig kvinde fra Kolding-området.

Bedragerierne foregik på den måde, at en kvinde på flere adresser udgav sig for at være fra den pågældende borgers bank. Forud var borgeren blevet kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra banken og påstod, at borgerens hævekort var for gammelt, eller der var noget i vejen med det, og derfor ville der ankomme en person for at hente kortet.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyste kvinden med billeder. Det resulterede i flere henvendelser til politiet og hjalp efterforskerne på sporet af den 24-årige kvinde fra Kolding-området, som nu er anholdt.

”Vi er taknemmelige for alle de borgerhenvendelser, der hjalp os til en hurtig identifikation af kvinden”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kvinden er sigtet for i alt 14 forhold. Det drejer sig primært om bedrageri og databedrageri, mens et enkelt forhold handler om tyveri.

Når politiet har afsluttet efterforskningen, sendes sagen videre til anklagemyndigheden, som beslutter, hvad der videre skal ske.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce