Forslag om at flytte musikskolen

GRIBSKOV: Musikskolen bør placeres mere hensigtsmæssigt, evt. i den tidligere tandpleje i Helsinge. Sådan lyder et forslag fra Det Konservative Folkeparti, Nyt Gribskov samt Socialistisk Folkeparti.

Kulturskolen, som også rummer musikskolen hører i dag til i Kulturhuset, Skolegade 43, men rammerne er ikke optimale.

Når byrådet næste gang mødes bliver det derfor blandt andet for at se på et forslag om at flytte den lokale musikskole til et bedre egnet sted.

“F.eks. kunne man se på de bygninger, som tandplejen er flyttet ud af i Helsinge. Men der kan også være andre placeringer, som er mulige til at være hjertet i en god og stærk musikskole”, lyder det i et forslag fra Det Konservative Folkeparti, Nyt Gribskov samt Socialistisk Folkeparti.

Tandplejen havde tidligere til huse overfor kulturhuset på skolegade i Helsinge.

Baggrund
Tanken er at gøre skolen mere populær blandt de unge.

“I Gribskov Kommune har vi en skøn musikskole/kulturskole, men vi synes de fortjener bedre fysiske rammer. Vi ved, at det at spille på et instrument eller synge, udvikler børn og unge og giver øget trivsel. Og for at området kan udvikle sig, så er det nødvendigt, at vi som kommune stiller de rigtige fysiske rammer til rådighed”, står der i det forslag som partierne er kommet med.

Tanken om at flytte Kulturskolen er i tråd med en tidligere beslutning i den nuværende budgetaftale om at kulturskolen og ungdomsskolen organisatorisk skal tænkes sammen,

“Og derfor giver det også rigtig god mening allerede nu at lægge en god og solid plan for de fysiske rammer fremadrettet”, slutter forslaget.

Byrådet skal på det kommende møde ikke direkte tage stilling til en flytning, men er blevet bedt om at forholde sig til, om kommunen skal gå videre med sagen og se på mulighederne.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?