Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Fyns Politi har anholdt tre indbrudstyve, som mistænkes for at stå bag en række indbrud i og omkring Oure

OURE: Fyns Politi anholdt lørdag den 28. januar 2023 kl. 20.55 tre formodede indbrudstyve, som mistænkes for at stå bag fire indbrud og et indbrudsforsøg i og omkring Oure på Sydfyn. De anholdte er varetægtsfængslet frem til den 24. februar 2023.

Fyns Politi sendte lørdag den 28. januar 2023 flere patruljer til Oure grundet en række anmeldelser om indbrud. Kl. 20.55 bragte Fyns Politi et mistænkeligt køretøj til standsning.

Fyns Politi ransagede køretøjet og fandt tyvekoster, der formodes at stamme fra de anmeldte indbrud. Fyns Politi fandt derudover værktøjer, som typisk anvendes til opbrydning af døre eller vinduer.

Fyns Politi anholdte derfor de tre personer i bilen og foretog efterfølgende ransagning på adressen, hvor den ene anholdte er bosat. Her fandt Fyns Politi flere formodede tyvekoster, der muligvis stammer fra andre indbrud begået på Fyn.

De tre anholdte er en 52-årig mand, en 35-årig mand og en 17-årig mand. De tre mænd har alle serbisk statsborgerskab, og den ene er bosat i Danmark.

De tre formodede indbrudstyve er varetægtsfængslet i 4 uger frem til den 24. februar 2023. Der forestår et større efterforskningsarbejde bl.a. i forhold til at koble de fundne tyvekoster til eventuelle andre indbrud.

Fyns Politi er tilfredse med weekendens anholdelser og følger fortsat udviklingen i indbrud tæt.

Gode råd til indbrudsforebyggelse
– Hav en god kontakt til dine naboer. Hold din nabo underrettet, hvis du tager på ferie og hjælp hinanden i de situationer med fx at tømme postkassen og skraldespanden. 
– Vær opmærksom i dit nabolag. Ser du en bil eller personer, du ikke har set før eller andet mistænkeligt, så tal med din nabo og tag evt. kontakt til personerne og hør hvad de laver. Indbrudstyve bryder sig ikke om opmærksomhed.
– Sørg for at dit hjem ser beboet ud, og at det ser ud som om, der kunne være nogen hjemme. Fx tænd lidt lys, tænd for lidt radio og lad cyklen stå i indkørslen. Usikkerheden kan være nok til at indbrudstyvene dropper deres forehavende.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce