Artikel

Fyns Politi rykkede lørdag ud til knivstikkeri

Meldingen kom lørdag aften omkring klokken 18.15, og Fyns Politi rykkede talstærkt ud til stedet, en havekoloni i Odense, hvorfra der var melding om skud, som dog viste sig at være fra en løsskudspistol.

På stedet fandt politiet en mand, der var ramt af adskillige knivstik i hovedet, krop og hænder og var i livsfare med en punkteret lunge.

Den sårede mand blev kørt til behandling på OUH, hvor han senere er blevet erklæret uden for livsfare.

Fyns Politi foretog kort efter anholdelse af en formodet 25-årig gerningsmand, og han blev fremstillet i grundlovsforhør klokken 13.00 ved Retten i Svendborg, og Fyns Politi vurderer ikke, at hændelsen er banderelateret.

Den 25-årige mand er søndag ved Retten i Svendborg blevet varetægtsfængslet frem til den 18. september 2026 for forsøg på manddrab på ofret.

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler