Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Gaderøver anholdt efter jagt

KLAMPENBORG: To unge mennesker, en 17-årig pige og en 16-årig dreng, blev uafhængigt af hinanden røvet på åben gade af en flok unge med indvandrerbaggrund – muligvis er der tale om de samme gerningsmænd. En røver forsøgte at løbe fra politiet, men han løb ikke hurtigt nok.

En 17-årig pige var på vej hjem, da hun kort før kl. 22 blev slået i jorden med et hårdt knytnæveslag i maven på Dyrhavevej

Pigen faldt til jorden, mens gruppen af gerningsmænd rodede hendes tøj og lommer igennem, da hun lå sammenkrummet på jorden.

Udbyttet for røverne blev blot et par solbriller af ukendt fabrikat.

Den overfaldne pige kom dog ikke mere til skade, end at hendes far kunne afhente hende på stedet og køre hende hjem.

Den 17-årige har oplyst til Politiet at overfaldsmændene var tre – fire unge indvandrere, og den som slog hende i jorden var en ung indvandrer på 17-19 år med kort, karseklippet hår.

Kort før kl. 23.00 slog formentlig den samme gruppe af overfaldsmænd til igen, denne gang skete overfaldet på Ulvedalen i Dyrehaven, da en kun 16 år gammel dreng blev grebet i den ene arm, som han fik vredet om på ryggen og derved fastholdt mens røverne truede ham verbalt.

Denne gang var der dog kun to overfaldsmænd, og de røvede en mobiltelefon fra den 16-årige dreng.

Eftersøgning gav bonus

Politiet var hurtigt på stedet, og her forsøgte man at rondere i området hvor overfaldet var sket, mens ofret sad på bagsædet og kiggede efter overfaldsmændene – det viste sig at være en rigtig god ide.

Ofret fik øje på en af sine overfaldsmænd, og trods politiets kommando om at stå stille, så smed overfaldsmanden nogle mobiltelefoner fra sig og tog benene på nakken.

Røveren kunne dog langtfra løbe hurtigt nok, og han var derfor kort efter anholdt

Ofrets identificering af røveren blev bekræftet, idet en af de mobiltelefoner som han havde smidt på jorden, netop var den 16-åriges telefon.

Fremstillet i grundlovsforhør for røveri

Røveren viste sig at være en 17-årig mand fra Høje Gladsaxe, og han blev lørdag formiddag fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for gaderøveri.

Her blev han fremstillet med krav om varetægtsfængsling, idet der fortsat er medskyldige på fri fod og desuden formoder politiet at den anholdte også deltog i røveriet mod den 17-årige pige, idet fremgangsmåden var meget lig røveriet mod den 16-årige dreng.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce