Gilleleje Bokseklub klar med kæmpe 40 års jubilæumsstævne

SPORT: Lørdag den 14. januar afvikler Gilleleje Bokseklub et brag af en boksefest i Gilleleje Hallen  Ved GALLA FIGHT NIGHT stævnet bliver der hele 14 kampe med lokale boksere. Man kan dermed forvente sig boksning af allerhøjeste klasse.

GBK er kendt i hele landet for at levere storslåede stævner, og med de nye rammer i Gilleleje Hallen er GBK klar til at levere et kæmpe stævne.

– Vi går “all in” denne aften, vi sætter alt ind for at gentage vores store succes fra førhen. Ikke nok med rammerne omkring dette galla stævne bliver kæmpe stort i form af lys og lyd, men så kan vi præsentere boksning i den aller højeste klasse. Lige fra internationale top boksere til vores helt lokale boksere som skal have deres første kamp. Dette galla stævne har alt hvad et stævne skal have for at kunne tilbyde publikum en bokse-fest uden lige, siger Thomas Møllenberg, formand for Gilleleje Bokseklub.

Gilleleje bokseklub har aldrig før kunne stille med en hel ringside med i alt 14 kampe før, dette skyldes klubben har oplevet stor tilgang efter sæsonstarten.

– Vi kan denne aften stille med 14 af vores egne boksere, vores 2 landsholdsboksere Silas Gryholt og Sofie Rosshaug, nogle af danmarks bedste elite boksere Yusub Pashaev og Frederik Badenski, store talenter som går fra ungdomsrækkerne til seniorrækkene Aslan Mahauri og Modar Hammad, samt nogle af de helt lokale Nicolai Groth og Nicolai Wie. Det bliver en rigtig spændene aften med mange interessante boksebrag, cheftræner Oliver Møllenberg.

Det bliver dét største enkeltstående boksestævne Gilleleje Bokseklub afholder. Gilleleje Bokseklub har sat alt ind for, at det skal blive det flotteste stævne i klubbens historie. Publikum vil få en stor sportslig oplevelse og rammerne omkring selve stævnet bliver helt unikke, lover bokseklubben i den udsendte pressemeddelelse.