God sæsonafslutning for Julie Bjernemark

SPORT: Julie Bjernemark har været ude og spille sæsonens sidste turnering i Badminton, og den satte hun sit præg på ved Pinse turneringen 23. – 25. maj i Holte 

Julie, som for nylig blev Landsmester, og dermed også rykkede op fra A rækken til Mesterrækken skulle spille en turnering i Holte.

Julie havde aftalt at skulle spille damedouble sammen med Freja Mortensen fra Holbæk.

De skulle starte med at møde et par fra Holte og første sæt var meget lige, men pigerne fik spillet sig til en sejr i denne kamp.

I kvartfinalen skulle de så møde et par meget dygtige og rutinerede Mesterrække spillere, som da også vandt 1. Sæt, men Julie og Freja spillede super godt og vinder dermed 2. Sæt. Så skulle de ud i 3.sæt og her kom Julie og Freja igen foran.

Pigerne formåede at holde gejsten oppe og kæmpede hårdt, til kampen blev afgjort med cifrene i 17/21-21/19-21/18 til Freja og Julie.

Julie og Freja var herefter klar til semifinalen, hvor pigerne skulle møde det topseedede par fra Ølstykke. Det var tydeligt at det ikke ville blive en nem kamp, men Julie og Freja havde enorm motivation og kampgejst, da de gik på banen i semifinalen.

– Julie og Freja spiller rigtig godt sammen, der var nogen meget gode og lange dueller i semifinalen, og det var en super spændende kamp, siger Marianne Bjernemark, som fulgte pigernes kampe med stigende spænding.

Julie og Freja blev dog slået på stregen, da de topseede modstandere var lige en tand bedre – men pigerne skal dog ikke skamme sig over at tabe til en bedre sammenspillet og mere rutineret modstander, idet både Julie og Freja først for nylig er rykket op i Mesterrækken og derfor ikke har spillet så mange kampe i den noget sværere række.

Indsatsen fra de to badminton piger blev belønnet med en flot og fuldt fortjent 3. Plads og nye point til ranglisten.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?