Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Gør din klode en tjeneste og gå for klimaet den 10. marts

GRIBSKOV: Vil du også gerne have en klode, hvor klimaet ikke løber løbsk, så er der brug for handling. Det store behov for en samlet klimaindsats markeres 10. marts ved en landsindsamling gennem Folkekirkens Nødhjælp, og der er brug for indsamlere i Gribskov.

Vil du gerne støtte op om landsindsamlingen 10. marts, så meld dig som indsamler på blivindsamler.dk eller kontakt din indsamlingsleder Henning Hørup via mail: heki@os.dk.

I Gilleleje Kirke har menighedsrådet igen meldt sig på banen og håber på et godt resultat.

–  Vi har et fælles ansvar for at passe godt på vores klode, som vi en dag skal give videre til de næste generationer. Jeg håber at se rigtig mange indsamlere, der er klar til at give to timer af deres søndag til verdens vigtigste sag, siger Henning Hørup fra menighedsrådets indsamlingskomite.

RELATERET LÆSNING: Skræmmende nyt: Insekterne er ved at uddø

Klimaforandringer?
Klimaforandringerne rammer os alle, men det rammer særligt voldsomt i verdens fattigste lande. Her er man ikke klædt på til det nye klima, og der er intet forsvar for oversvømmelser, tørke og orkaner.

Derfor samler Folkekirkens Nødhjælp i år ind til broer, diger, opsamlingssøer, flugtveje, ligesom der bliver samlet ind til at kunne introducere klimaresistente afgrøder, drikkevand og nytænkende løsninger til de fattige dele af kloden. 

– Du skal regne med at bruge to til tre timer på en rute, når du samler ind søndag den 10. marts. De fleste steder begynder indsamlingen kl. 10 eller 11, men du modtager en mail om tid og sted, når du bliver tilmeldt, lyder det fra Folkekirken. 

Læs mere om årets indsamling her: Sammen om kloden: Indsamling 2019!

 

Seneste nyheder:

Tip os!