Græsted har fået fire nye postkort

Græsted: Græsted har fået fire nye postkort – og vinderne af fotokonkurrencen “Mit Græsted” fik deres præmier ved byens store Sankt Hans fest torsdag aften.

Selv om skyerne truede, så blev det årlige Sankt Hans bål i Græsted tændt på behørig vis. Der blev også tid til at uddele præmier til de dygtige vindere af Græsteds store fotokonkurrence, hvor de fire bedste fotos er blevet til postkort. De nye postkort er allerede trykt og pakket i fine cellofanposer og lagt klar på biblioteket i Græsted til fri afbenyttelse.

Præmieoverrækkelsen blev holdt i Græsted Folkepark, hvor mere end 500 mennesker var mødt op til grillhygge, gratis kaffe og kage, båltale og fællessang for alle.

Vinderne
Janne Aalborg vandt revy og meny på Græsted Kro for to med et foto fra Græstedløbet.

Jacob Braarup på 11 år scorede gavekort til pizza og sodavand på La Cantina med et superskud fra Græsted Folkepark.

I kategorien unge løb Laura N. Seligmann på 17 år også med et gavekort til La Cantina med hele to poetiske fotos med titlerne “efterår” og “gynger”.

Kategorien ‘grupper’ havde blot en enkelt deltager, og det var ST1-klassen fra Gribskolen/Græsted Skole. Der var ingen vinderfotos i kategorien, men klassen fik et gavekort til en picnickurv fra “Kantinen”  for sin indsats og nogle sjove skud fra byen.

De ca. 140  indsendte billeder til konkurrencen kan ses på græsted.dk og på BLIK – Græsted Bibliotek.

vinderbilleder
Græsteds nye postkort.

Få nyhederne direkte i din indbakke. Tilmeld Netavisen Gribskov nyhedsbrev.

Rubrikannoncer

Begivenheder

TV Nordkysten

Opret Rubrikannonce

Indsend begivenhed

(Det er gratis)

Indsend seværdighed

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du gratis kan få annonceret din seværdighed på Netavisen Gribskov.

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?