Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Gribskov Beredskab: Pas nu på med ukrudtsbrænderen

GRIBSKOV: Det har været tørt meget længe, og gårsdagens regn har på ingen måde ændret på det. Hos Gribskov Beredskab advarer man stærkt mod brugen af ukrudtsbrændere, og ser reelt helst at man fuldstændig undlader brugen af ukrudtsbrænderen.

Indtil videre har brug af en ukrudtsbrænder ført til en brand med store skader, det skete for nyligt på Askelundsvej hvor det heldigvis lykkedes at redde selve huset.

På landsplan rykker beredskaberne ud til ikke mindre end 350 brande årligt som alle er startet af en ukrudtsbrænder, og med den varme som DMI lover de kommende uger kan naturen og husvæggene rundt om blive til regulære krudttønder.

En klassisk fejl omkring ukrudtsbrænderen er at den bruges tæt på husets sokkel, mange fritidshuse er udstyret med en skalvæg således at der er et hulrum hvor blade, spindelvæv og støv kan blive antændt af flammen fra ukrudtsbrænderen, helt skjult for husejeren indtil røg og flammer bryder igennem taget.

TV Nordkysten havde i sidste uge en snak med Beredskabschef Jesper Ingeman Petersen, Gribskov Beredskab, om hvordan man skal bruge sin ukrudtsbrænder og hvordan man undgår at sætte ild til sit hus, skur og have.

Skriv en kommentar

Tip os!

Powered by Vejreti.com