Gribskov Erhvervscenter klar til indvielse

Gribskov: Gribskov Erhvervscenter er kommunens nye tilbud til erhvervsdrivende. Erhvervscenteret tilbyder vejledning til de lokale virksomheder og foreninger og vil forsøge at tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Centeret åbnede 1. Januar, men den officielle indvielse finder sted på næste onsdag, hvor politikere og erhvervsdrivende er inviteret. Centret er etableret som et aktieselskab i partnerskab mellem kommunen og sammenslutningen af kommunens otte erhvervsforeninger – Erhverv Gribskov.

Åbningstalen vil blive holdt af bestyrelsesformand for Gribskov Erhvervscenter Hans Jørgen Albertsen, og borgmester Kim Valentin holder også tale.

Centeret fik tidligere på måneden en direktør, den 42-årige Mette Ehlers Mikkelsen, der kommer med en baggrund som handelschef på den danske ambassade i Stockholm. Hun blev valgt ud af i alt 57 ansøgere.

Og hun får travlt. Kommunen støtter det kommende erhvervscenter det første år med to millioner kroner i 2015, 1,5 millioner kroner i 2016 og en million i 2017. Resten skal direktøren og Gribskov Erhverv fremskaffe.

Vil man gerne med til den officielle indvielse, så skal man skynde sig at tilmelde sig via mailen tilmelding@gribskoverhvervscenter.dk. Det skal ske senest i morgen, fredag d. 23. januar.

Tid: Onsdag d. 28. januar fra kl. 14-16
Sted: Frederiksborgvej 14, Helsinge

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?