Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Gribskov fornyer sponsoraftale med Nordsjælland Håndbold

GRIBSKOV: Gribskovs idrætsudvalg fornyer et årligt sponsorat til 250.000 kroner med Nordsjælland Håndbold. Aftalen giver kommunen god valuta for pengene, lyder konklusionen.

En årlig sponsoraftale mellem Gribskov Kommune og Nordsjælland Håndbold står igen i år til fornyelse. Aftalen koster 250.000 kroner pr. år, og i bytte får kommunen blandt andet mulighed for at reklamere via bande-reklamer, ligesom der bliver stillet en række fribilletter til rådighed.

Helsingør og Hillerød kommuner har lignende aftaler, og alle tre kommuner har givet tilsagn for en 3-årig såkaldt guldpartnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold. Der er sat midler af for de kommende år i forbindelse med budgetaftalen for 2019-2022. Den årlige udgift er 250.000 kroner.

Giver god reklame
Kommunen fremhæver flere gode grunde til at fastholde det gode samarbejde. Blandt andet roses Nordsjælland Håndbold for en stor frivillig indsats, blandt andet bestående af 40-45 frivillige, som står for det praktiske såsom opsætning af bander, salg af mad med videre under og før hjemmekampe.

Kommunen roser også klubben for den megen omtale, den har høstet, blandt andet for sine spillerindkøb og gode resultater. Klubben sikrede sig endnu en sæson i ligaen.

Der bliver også peget på en velafholdt håndboldskole arrangeret af Team Helsinge med deltagelse af trænere og spillere fra moderklubben.

De mange positive fordele har fået administrationen til at anbefale, at partnerskabsaftalen har “en betydning for Gribskov Kommune i forhold til øget synlighed og omtale. Derudover får børne- og ungdomsspillere i Gribskov glæde af Nordsjælland Håndbolds deltagelse i håndboldskole, fællestræninger mv.”, som kommunen skriver i sin anbefaling til idrætsudvalget, der da heller ikke tøvede længe med at holde sit ord om at godkende endnu et år som guldpartner.

Guldpartner?
Som guldpartner opnår Gribskov Kommune følgende fordele:

  • Nordsjælland Håndbold Erhvervsnetværk i kontraktperioden for 4 personer
  • Ret til ved intern og ekstern markedsføring at benytte betegnelsen “GuldPartner for Nordsjælland Håndbold”
  • Firmanavn på info-TV i forhal
  • Firmanavn/logo på klubbens officielle website med link til eget website
  • Firmanavn/Logo i alle kampaviser -Partneroversigt
  • 8 VIP-billetter med fortæring før og under NH’s hjemmekampe, inkl. øl, vin og vand
  • 60 adgangskort til alle Nordsjælland Håndbolds hjemmekampe
  • Deltagelse i nyhedsmail- og orienteringsservice
  • Deltagelse i virksomhedsbesøg
  • 1 stk. reklame- /tilbudsmail til VIP-medlemmer via NH i løbet af en sæson
  • 1 stk. Stand ved publikumsindgang 4 gange i løbet af sæsonen efter nærmere aftale
  • LED-bandereklame – Hel langside – ved samtlige hjemmekampe
  • LED banner reklame i FrederiksborgCentret og Helsingør Hallen ved hjemmekampe
  • Gratis deltagelse for 4 personer til 2 udekampe pr.. sæson (inkl. transport, billetter samt forfriskning undervejs)
  • Mulighed for 2 omdelinger af flyers i hallen
  • Bannerreklame på NH hjemmeside
  • Logo på kamptøj
  • 1 stk. gulvreklame i målfelt
  • 1 stk. gulvreklame ved midterlinje (ikke synlig ved TV-kampe)
  • Pris for aftaleperioden: kr. 250.000,- eksk. moms.

Seneste nyheder:

Tip os!