Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Gribskov klar med gratis rygestopkurser – Tilmeld i dag

GRIBSKOV: Det er ikke længere “sejt” at ryge, og flere og flere unge er ved at fatte budskaberne om, at både helbredet og levestandarden falder, når man ryger. Men er du som mange andre ude af stand til at finde de mentale kræfter til et rygestop, så kan du nu få gratis hjælp.

Har du et reelt ønske om at stoppe med smøgerne, så tilbyder Gribskov Kommune gratis rygestopkurser. Kurserne afholdes af nogle af landets dygtigste rygestopkonsulenter, og har opstart allerede fra august.

Opgaven med at hjælpe er tilfaldet Rygestopkonsulenterne, som har 18 års erfaring med at hjælpe folk med at holde op med at ryge.

Midlerne kommer fra det nu nedlagte udvalg Forebyggelse og Idræt.

Tilmeld i dag
Der bliver holdt tre kurser i resten af 2019. Det første kursus begynder i august i Helsinge. Man kan læse meget mere på Gribskov Kommunes hjemmeside ved at søge på ordet rygestop.

Du kan tilmelde dig et af kurserne ved at ringe på telefon: 7028 1020 eller ved at sende en mail til gribskov@rygestopkonsulenterne.dk

Hold 1: Helsinge
Ridebanevej 1, 3200 Helsinge. Onsdage kl. 16.30 – 18.00 (anden gang 16.30 – 18.30)

  • 28. august
  • 4. september (16.30 -18.30)
  • 11. september
  • 18. september
  • 25. september
  • 9. oktober
  • 30. oktober
     

Hold 2: Helsinge
Ridebanevej 1, 3200 Helsinge. Mandage kl. 13.30 – 15.00 (anden gang 13.30 – 15.30)

  • 21. oktober 
  • 28. oktober (13.30 -15.30)
  • 4. november
  • 11. november
  • 18. november
  • 2. december
  • 16. december

Hold 3: Gilleleje
Birkevang 214, 3250 Gilleleje. Mandage kl. 16.30 – 18.00 (anden gang 16.30 – 18.30)

  • 9. september 
  • 16. september (13.30 -15.30)
  • 23. september
  • 30. september
  • 7. oktober
  • 21. oktober
  • 11. december

Fakta:
Ifølge data fra RSK lykkedes det for 93 procent af deltagerne at forblive røgfri efter kursets afslutning.

Læs mere om kurset her: https://www.gribskov.dk/borger/social-og-sundhed/rygestopkurser

Seneste nyheder:

Tip os!