Gribskov Kommune fortsætter sit fokus på kvalitet for de 0-2 årige

Ny VIVE undersøgelse af kvaliteten i de kommunale daginstitutioner og dagplejen for de mindste børn viser, at der er meget svingende kvalitet på landsplan. Gribskov Kommune er enig i de indsatsområder, som ministeriet peger på i forbindelse med undersøgelsen – og er allerede i gang. Bl.a. ses en stor forældretilfredshed med kommunens institutioner, skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen af kvaliteten i de kommunale daginstitutioner og dagplejen for de mindste børn (0-2 årige børn) er netop offentliggjort, og med resultaterne har Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye sendt et brev ud til alle kommunaldirektører på området. I brevet opfordrer ministeren til, at alle kommuner bruger undersøgelsens resultater som anledning til at vurdere, om der er behov for at understøtte kvalitetsudviklingen i kommunens dagtilbud yderligere.

”Det er en værdifuld undersøgelse, som vi i Gribskov Kommune tager meget alvorligt. Men kvalitet skal altid være i fokus, og vi er i fuld gang. Vi fik i januar en meget god måling på forældretilfredshed i Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmarkingenheds brugerundersøgelse. Det tager jeg som et udtryk for, at de tiltag, som vi arbejder med, har en positiv indvirkning. Med den nye undersøgelse får vi nogle pejlemærker, som vi kan arbejde videre med”, siger Jens Rane Holck, formand for Udvalget for Skole, Børn og Familie.

Dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune har i de seneste år arbejdet med pædagogisk praksis med et fokus på en tilgang, som hedder, at ”tryg tilknytning er en forudsætning for en sund udvikling”. Gennem dette fokus på f.eks. efteruddannelsesforløb har man bl.a. styrket det fælles sprog omkring børnene, legerelationer samt kvalificeret forældresamarbejdet. Om det sidste siger næstformand for Udvalget for Skole, Børn og Familie, Helene Gerlykke-Dohn:

”Vi er meget glade for den brugerundersøgelse, som viser, at vores forældre er glade for vores institutioner og dagplejere. Det ser vi som et resultat af det målrettede arbejde. Men nu har vi en ny undersøgelse, som belyser nogle andre aspekter af kvalitet. Selvom vi er godt i gang, hæfter jeg mig ved, at undersøgelsen peger på, at der f.eks., kan være stor forskel på kvaliteten i det enkelte dagtilbuds stuer/dagplejen. Vi skal derfor have et større fokus på, hvordan vi sikrer kvaliteten hele vejen rundt, samt hvordan vores pædagogiske tilsyn, hvor vi er ude at observere i praksis, kan bidrage mere til, at vi får øje på, hvor der er brug for hjælp til at styrke kvaliteten i form af et fagligt løft”.

Rekruttering af personale er en landsdækkende fælles udfordring
Næstformand Helene Gerlykke-Dohn slutter:  ”Der er ingen tvivl om, at kvalitet også hænger sammen med bemanding. Vi har på tværs af landet og i alle kommuner en fælles udfordring, når det kommer til rekruttering af personale. Derfor arbejder vi helt overordnet i Gribskov Kommune med at tiltrække kvalificeret pædagogisk personale samt at sikre opkvalificering af vores personale. Det gælder på flere områder – men i denne sammenhæng gælder det også ind i det enkelte dagtilbud”.

Fakta
Ny national undersøgelse af kvaliteten i de kommunale daginstitutioner og dagplejen for de mindste børn – Læs den her – 

Indenrigs- og sundhedsministeriets benchmarkingenheds undersøgelse af brugertilfredshed på dagtilbudsområdet – læs den her – 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?